1. Hvorfor salsa cubana? Salsa – en introduktion
Skrevet af Martin Dalgaard
Salsa er musik og dans, men i høj grad også en følelse som opstår når man, danser, spiller, hører, eller ser Salsa.
For mit eget vedkommende har det altid været lidt af en livsstil. Personligt falder disse rytmer helt naturligt, også selvom jeg hverken er cubaner eller afrikaner.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med Salsa rytmerne, var jeg ca. 5 år. Min mosters mand, som er spanier kom til Danmark. Han spillede og sang. Siden den gang har jeg nedslidt utallige trommer, og været i Spanien af flere omgange, i en periode efter folkeskolen var jeg også bosat dernede. Jeg vaskede op på den restauration, hvor min onkel spillede med sit orkester Salsa Andalusia, og til tider gav jeg en hånd med på scenen.
Jeg har i lange perioder modtaget undervisning i percussion, blandt andet fra danmarks absolutte bedste percusioist “El” Bo Johanson samt Afrikaneren David Ainsyea(Ghana Ahra). Vi lavede filmen Salsa Guaguanco og bandet af samme navn. senere arbejdet vi sammen på den The European Film College samt Byhøjskolen i Århus og meget meget mere.
Det skal da også nævnes at, min mormor Tove koblauch var verdensmester med freddie pedersen i dans i Paris 1938 (tango, slow-fox, quick-step, vals). Senere underviste hun som en af de første i rumba, jive og paso-double.
2. Målsætning
Mange mennesker vil nok sige at Salsa er musik og dans, det er også rigtigt, men her vil jeg prøve at give en dybere forståelse af, hvad Salsa egentlig handler om.
Salsaholikere kalder man de mennesker, som har opdaget Salsaens kerne. Jeg vil fortælle om Salsaens oprindelse. Hvilke musikalske stilarter og rytmer der kanblive brugt og hvilke instrumenter.
Undersøge hvad, det er, der giver Salsa den såkaldte “magiske” lyd, og hvorfor musikken og dansen tænder positive følelser i os.
Jeg vil gå i dybden med de cubanske rytmers påvirkning af Salsaen, og kun overfladisk berøre rytmer fra Sydamerika, Den Dominikanske Republik og Puerto Rico; dels fordi det er den cubanske musik, som er den grundlæggende og fordi dette ikke skal være en labyrint af rytmer, men give en god forståelse af Salsa i helhed.
3. Indledning
Salsa er et spansk ord og betyder sovs, men i dag forbinder vi mest Salsa med musik og dans fra Syd-og Mellemamerika, Spanien, Cuba, og andre eksotiske lande.
Udtrykket “Salsa” har i mange år været brugt på Cuba, når der blev spillet solo eller sunget pregon (solosang). F.eks. er det blevet brugt på pladeindspilninger fra 1930erne af den cubanske gruppe Sexteto National. Senere har ordet “Salsa” fået en lidt anden betydning. Den cubanske musiks popularitet i USA, og specielt i New York startede med rumbaen omkring 1930erne. Det var den store Latin-amerikanske befolkning i New York, som holdt liv i musikken.
Selv om denne befolkningsgruppe idag, er sammensat af emigranter fra Puerto Rico, Cuba, Panama, Columbia og mange andre lande, så har den cubanske musik altid været den mest dominerende.
Udtrykket Salsa “opstod” i New York sidst i 1960erne og først i 1970erne, men nu med den specielle betydning, at landene blandede den cubanske rumba med egne musikstilarter. Det kunne være stilarten bomba fra Puerto Rico eller marengue fra Den dominikanske Republik. Disse musikstilarter blev altså kombineret med rumbaen og blev kaldt Salsa.
Hver by havde sin stilart. Pladeselskaberne og andre dele af branchen fik nu hurtigt opreklameret navnet, som et effektivt salgsslogan.
4. Rytme
Rytme kan være meget indviklet, og der er skrevet tykke bøger omkring rytme, så jeg vil prøve at gøre det kort. I Salsa bruges claves-rytmen som er fundamentet (nøglen) bag de fleste cubanske og latinamerikanske rytmer. Hele rytmegruppen og musikken er bygget op over dette fundament.
Rytmen strækker sig over to takter (tælle perioder) med tre slag i første takt og to slag i anden takt. Hvis den rytme halter, er det umuligt for andre instrumenter at støtte sig til den, selvom claves ikke spiller i alle numre, er rytmen altid underforstået og følt. Rytmen foregår således:
1 og 2 og 3 og 4 og 1 og 2 og 3 og 4 og 1 og 2 og 3 og 4 osv.
Eller son (2-3) clave
Der bliver talt 1 og 2 osv. ; de understregede klappes eller tromme. Der findes andre og meget komplicerede claves rytmer, men denne her (3-2) claves eller (2-3), giver en god “feeling” af Salsaen. Når man som musiker bevæger sig ind på det cubanske og latinamerikanske område Salsa, er det noget af en udfordring. Her snakker vi om 1/10 sekund, præcision til det yderste, 110% kontrol af instrumentet, en dybere viden og forståelse for rytmen. Mange gode europæiske musikere har i tidens løb opgivet håbet, om at fremkalde den rigtige magiske “feeling” Salsa.
5. Stilarter
Salsa er en blanding af utallige stilarter, hver stilart har sin egen rytme og sine egne instrumenter, som kan være Tombadora-trommer (Conga-trommer), Bongo-trommer, Koklokker, Maracas, Guiro, Quisada (mulddyrkæbe) og Timbales-trommer, for bare at nævne nogle stykker, af de percussion (slagtøjs instrumenter) som bliver brugt.
Teksten er som regel en virkelig hændelse, som pregon (solosangeren) eller gruppen har oplevet. I selve musikken er der helt klart tale om en blanding af de komplicerede afrikanske rytmer og den smukke spanske harmoni. Musikken udføres med en perfekt blanding af kordination, præcision og frihed, det drejer sig ikke om indviklede melodier, men først og fremmest om rytme og følelse.Grunden til at cubanerne og de latinamerikanske musikere kan fremføre denne disciplin og sikkerhed i rytmen, er ganske enkelt fordi, det er en naturlig fritidsinteresse, som de bliver opdraget med fra de er helt små.
Et eksempel kan være at når vi nordboere ser videofilm, står cubanerne på stranden eller i en baggård og spiller Salsa-rytmer.
En af de første stilarter man kender er fra 1920 og hedder Guaguanco (Rumba), den har meget afrikanske rødder, den bliver brugt til Rumbòn (rumbafest) og der bliver sunget og spillet på mange Tombadoras (Conga-trommer). En anden populær stil i Salsaen er Mambo, den blev kendt i 1930erne i New Yorks gader, hvor den var virkelig populær at danse til.
Son-stilen er også en cubansk stilart, som har stor betydning for Salsaen. Den bygges op af Tres (seksstrenget guitar), Marinbula (bas), Bongos (trommer), Maracas og Guiro.
Det er i Son-stilen man begynder at blande landdistrikternes og byernes rytmer, cubansk Salsa udvikles. Af andre stilarter kan nævnes: Montuno, Conjunto, Charanga og Orquesta tipika ( Cha-cha-cha). Forvirringen kan blive stor, men når man taler om cubansk Salsa er der Rumba, Mambo og Son som hovedingrediens, dertil kan man improvisere utallige sammensætninger på tværs af disse. Kun fantasien sætter grænser.
Men cubansk Salsa bliver først til “rigtig” Salsa, når vi blander de omtalte landes musik, det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da processen er nogenlunde den samme (videreudvikling). En stilart som skal nævnes er Salsajazz. Det var i 1940erne og 50erne man kendte til stilarten, altså før betegnelsen blev tilføjet. Opfinderen var den blinde trompetist Arsenio Rodrigues. Hans ensemble inkluderede et piano, to trompeter sommetider en saxofon og en udvidet rytmesektion med Timbales, Bongo og Congas
6. Salsa oplevelser
Jeg vil her fortælle, hvordan personer kan påvirkes, når de får Salsa ind på livet. På Cuba var en mand ved navn Sven på studietur, han ville en tur til Havana, så han tog en taxi. Chaufføren var en vrissen mand. Mens de kørte blev der pludselig spillet Salsa i radioen. Chaufføren smilede venligt til Sven, for en stund glemte han sin utilfredshed. Han sang og trommede på rattet, hvor han fremkaldte forskellige lyde i takt med musikken, da musikken stoppede vendte han tilbage til sit vrisne udseende (fra bogen: Caribiske stemmer).
En pige udtaler på internettet, at siden hun har haft sin første Salsa lektion, har hun udviklet sin kreativitet, hun syntes også at hun har det sjovere i det daglige. Hendes syn på det at gå ud, har forandret sig, fordi på salsatekerne er folk glade og drikker sig ikke skidefulde. Jeg kan her tilføje, at Salsa er en rus i sig selv.
En mand udtaler: “Før i tiden så jeg efter store bryster, og om pigerne var flotte nu vil jeg bare have en som danser Salsa.”
En pige udtaler: “Hvorfor have en plakat hængende af Mel Gibson, når jeg kan huske den sidste mand, jeg dansede Salsa med?”
Egne oplevelser: Da jeg boede i Spanien, tog min onkel mig med ned til sigøjnerne. De boede i nogle bliklignende huse. Vi hilste og han begyndte at spille, sigøjnerne dansede og spillede med. Det var simpelthen som at være på en anden planet.
Det er også sket at hårene på kroppen har rejst sig eller man har fået tårer i øjnene, hvis rytmerne og sangen virkelig harmonerede.
7. Magien
Hvordan opstår de følelser så? En væsentlig faktor er, at Salsa er en af de mest dynamiske stilarter, som man kender. Salsa beskriver en følelse, der dækker en lang række af musikalske stemninger og udtryk. Salsa er ikke altid hurtig og vibrerende, Salsa kan også være langsom og romantisk, eller noget midt imellem.
Magi er måske for stærkt et ord, så jeg vil bruge betegnelserne illusion og manipulation.
Illusionen i Salsa er meget nem at forstå, men utrolig svær at spille. Et eksempel kan være at i rock/pop musik ved man næsten altid, hvad det næste i melodien vil være, tag f. eks. en Kim Larsen eller en Take That plade, og der vil ikke være de store overraskelser (med al respekt for musikken). Hvis man derimod hører Salsa med gode musikere (der findes både gode og dårlige Salsa-bands) finder man hurtigt ud af at tonerne og slagene falder, der hvor de er mindst ventede, oveni kan rytmerne ligge så præcist, at det er matematisk umuligt at nedskrive dem som noder. Til tider er Salsa-rytmen et orgie af percussion (slagtøjsinstrumenter), med en så fantastisk præcision, at vi tror det er løgn, og når det opnås, er det, at vi bliver nødt til at kalde Salsa for “magisk”.
8. Følelsen og dansen
Salsa er en erotisk dans og dertil hører romantisk/erotisk musik “Salsa”.
Salsa er fin og følsom også når den er hurtig. Dansen bliver udført i sensuelle bevægelser, som er med til at tænde nogle følelser inden i os.
Vi ved at de Caribiske og latinamerikanske lande har en større berøringsfrihed end os. De udtrykker deres følelser i dans og musik. Salsa giver os allesammen mulighed for at være med i denne erotiske leg. De fleste af os kender til motorvejslegen, hvor man flirter med de forbikørende, smiler og kører videre. I Salsa må man nok sige, at denne form for leg opnår sit højeste.
På salsatekerne danses der mand/kvinde eller alene, budskabet med denne erotiske leg, bliver trukket ned over hovedet, når de første Salsa rytmer bliver spillet. Folk danser tæt eller står alene og vrikker med hofterne i takt til musikken. Man “glemmer” det erotiske og koncentrerer sig om rytmen, de vibrerende hoftebevægelser bliver helt naturlige, og den indre måske undertrykte sensualitet bliver frigivet.
På salsatekerne danser man med mange forskellige partnere i løbet af aftenen.
Der bliver også danset Rueda de Casio (hjulet), en dans som var meget populær på Cuba i 50erne. Den blev danset hvor der var plads, på klubber, gader og i hjemmene. Dansen foregår ved at grupper af par, danner et “hjul” og på forskellige signaler, laver danserne variationer og skifter partnere. Også inden for sigøjnermiljøet er denne dans meget populær.
Jeg oversætter: “Vi har hørt om en dans, som er stor i Europa. Det er en meget sensuel dans. Den er er erotisk, måske? Jeg ved det ikke!” Af teksten fremgår det at dansen er Lambada, som er en meget erotisk dans, kan jeg fortælle. Forsangeren Pedro Calvo fortsætter “Her i Havana er der et sted, som hedder La Tropical, hvor dansen bliver så sensuel at termometrene sprænger!” Sangen fortsætter med forskellige breaks og til sidst runder Los Van Van hele gildet af med følgende “Hvis du vil have noget erotisk, så kom til mit Cuba, når der er karneval, så vil du opdage hvad fest betyder, selv når termometrene er sprængt.”
Det Los Van Van sikkert mener er, hvis et par danser længe nok, kan de komme i en slags extase, hvor man glemmer sig selv, bliver et med sin partner. Musikken, duften og nærheden gør, at man pludselig midt i en dans mærker et vingesus fra mange års udvikling af et samspil imellem musikere og dansere, en tilpasning og finjustering af rytmiske og musikalske elementer, som bare virker. Når et dansepar virkelig er tændt på nerven i musikken er det “Lyrik” på dansegulvet, og kommer man meget mere end et skridt ud over denne grænse, hedder det vist ikke dans mere!
10. Salsa mennesker
Hvem er det så, som befinder sig i denne salsaverden?
Det er både børn, unge, voksne og ældre. Alle sociale klasser. Jævn fordeling af kønnene, kort sagt alle slags mennesker, som har lyst til at danse, kigge eller bare nyde musikken. Mennesker som vil udvide deres horisont, kreativitet, rytmik og koordination, mulighederne er store. Man kan også sidde hjemme og svinge med musikken, men snart tager rytmerne overhånd og man vil automatisk videre i sit salsaforløb.
Jeg kan berette om en oplevelse, jeg havde fornylig:
Jeg var med min kæreste og svigerfar på salsatek i Århus, der var en aldersgruppe på ca. 14-60 årige, alle var glade, ingen tænkte på computere, arbejde, hjemmerengøring o. lign.
Salsa Bananas åbnede kl. 19.00 hvor der var undervisning for begyndere og for dem, som bare ville være med; så snart musikken spillede og grundtrinene så småt var indøvet, svingede hele dansegulvet, som om de aldrig havde bestilt andet. Storbyens ræs, de sure daglige gøremål var totalt frakoblet, den tidligere omtalte følelse havde besat salsateket Bananas.
11. Teksten
Det er ikke væsentligt, hvad der bliver sagt, men hvordan det siges. Hvis denne talemåde er rigtigt, har salsaen endnu en fordel, hvis ordene falder rigtigt i forhold til den pulsende rytme, er indholdet i den forstand underordnet.
Nu er det sådan, at teksten i Salsa for det meste har en eller anden mening, så man bliver i høj grad ikke snydt for denne del af musikenheden.
I Salsa er der som regel ingen gylden mellemvej, der tænkes sort/hvidt og kan man ikke få øje på meningen første gang, vil man automatisk opdage den senere.
En væsentlig del af musikken er nemlig at overraske og manipulere. Numrene er tit meget lange, nogle kan lyde ret “kedelige” de første 3 minutter, men så sker det: Et break eller drej i rytmen og hele nummeret er ventetiden værd. Vi kan også tro, at et nummer er færdigt, og så lige pludselig begynder det først. Musikken kan være en følelse, som vi kender. Hvis vi har mistet noget/nogen vi holder af, for så at finde det igen, opdager igen at det er væk osv., akkurat som cubanerne har det med deres egen identitet og historie.
Tekst fra en sang:
Los Van Van: Yo no me explico lo qu tiene
(Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er han har)
Hej Tomasa!Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er han har.
Pigerne siger, at han er en stor kanon.
De kan ikke modstå ham.
Alle pigerne er forelsket i ham.
Jeg bliver nødt til at finde ud af,hvad det er han har.
Er det hans kys?
Teresa siger, at hun er sulten efter ham.
Reymunda synes, at han er en lækker bøf.
Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er han har.
Pigerne kigger desperate efter ham.
Tomasa siger at hans kys mætter.
Alle pigerne siger, at han har nogle gode ben
Igår var jeg hjemme hos Teresa,
hun var hos slagteren
Igår var jeg hjemme hos Tomasa,
hun var hos slagteren.
Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er han har.
12. Respekt og stolthed
På en stille cafe i Sydamerika sidder en mand og hører salsamusik, alle inklusive Antonio som han hedder er gode percussionister og skiftes til at spille med orkesteret.
En stor tyk operasanger med nappajakke og silkebukser trækker en Caixa de Fosforos (tændstiksæske) op af lommen og spiller, ved at slå i hænderne og vende og dreje tændstikæsken, hele orkesterets rytmesektion med Bongo, Guiro og Claves. Utroligt swingende og flot.
En sidder og slår diskret med en nøgle på en flaske, en anden trommer på bordkanten.Caféen bimler og klinger og dimler som nattens lyde i junglen udenfor.
Pludselig råber alle begejstret op, da en lang tynd bønnestage kommer ind ad døren, det viser sig at være den lokale Congueros (mestercongaspiller) så salsaorkesteret stopper og overlader scenen til ham.
Han låner en Bandero (en stor rammetromme med bjælder) og opfører et show uden lige: Højrehånden på Banderoen pumper salsarytmer ud i caféen, mens han danser Salsa med de fedeste variationer. Banderoen hvirvler rundt i luften, ruller ned ad arme og ryg, sparkes op i luften med foden; alle lyde bidrager til swinget, helheden. Som afslutning flyver Banderoen hvirvlende op i luften og rammer gulvet med et brag. Planlagt i rytmemønstret.
Her er der virkelig tale om respekt og stolthed.
13. Salsa internationalt og en sammenfatning
Selvom Salsa er en cubansk baseret musikform, som er populariseret i USA, har salsaen tjent som en tryghedsbase for Puerto Ricanerne og som mærkat for latinsk bevidsthed. Ikke desto mindre er Salsa helt klart blevet en dansemusik som gule, brune, hvide, og sorte mennesker overalt på kloden har taget til sig.
Salsaens popularitet er vokset eksplosivt i 1980erne sammen med den dominikanske “Merenge” (Salsa-dansestil). Salsa vil overleve med sin enorme dynamik. Den udvikler sig hele tiden med nye stilarter både fra Latinamerika og fra andre lande og er forlængst blevet populær selv så fjerntliggende steder som Århus.
Efter jeg har skrevet opgaven er min konklusion følgende: Salsa er et begreb med så mange nuancer, at det er umuligt at analysere den fuldt ud. En ting er sikkert, Salsa er dans og musik. De følelsesmæssige oplevelser folk får, når de berører emnet Salsa, er helt op til den enkelte at vurdere, men noget sker der med sikkerhed. Jeg mener også at Salsa skal belyses fra 3 sider, dansen, musikken og følelsen, samtidig leder Salsa mig hen på romantik. Det som tilhører fantasien, følelsen, mystikken og magien.
14. Kildeangivelse – Kommentare ris/ros spørgsmål nederst på siden – TAK
- Video: Adventures in Rhythm
m/ Richie Gajate Carcia 1990
- Video: Talking Drums and Afro-Caribian Rhythms
Jesus Diaz 1994
- Bog: Caribiske stemmer
af Sven Finger 1993
- Bog: Latinamerikansk percussion
af Birger Sulsbruck 1980
- Bog: Rytmisk musik
af Peter Krog 1978
- Andre: Erika B. Krag
Danmarksmester i Salsa og merengue 1996
Tlf: 86167543
- Salsa Bananas (salsatek)
Glazzhuset i Århus
- Søren Henriksen
Danselærer, DJ,
Tlf: 86123351
- Internettet, www.salsaweb.com/
- Tove Koblauch (mormor)
Verdensmester 1938 i Tango, Slowfox, Wiener Vals
Quick Step. Underviste 1940-68 i Rumba-Jive-Paso Doble m.m.
Tlf: 32536037
- Kate Koblauch (moster)
Professional danseinstruktør, ansat v/ Britt Bendixen 1977-86
Tlf:32539117
- Pepe Jose Maria Soler (onkel)
Guitarist, Flamingo/ Salsa danser, pregon, percussionist.
Udgiver af flere cd’ere, bl.a. “Salsa Andalusia”
Bopæl: EDF. San Antonio
c/ Flores PC SF
Arroya de ca Miel, Benalmadene Costa, Spanien
- CD: Los Van Van
Titel: Bailando Mojao
- Eddie Palmieri
Titel: El Rumbero del Piano
- Albita
Titel: No se Parece a Nada
- Orquesta Original de Manzanillo
Titel: A la Hora Que me Clamen Voy
- Isaac Delgado
- Adalberto Alvarez
- Maria Rivas
- Ensamble Latino
- Salsa, Marengue, Mambo og mange flere.
Video cover anno 1998
HVAD ER DIN MENING, SMID EN KOMMENTAR ELLER ET SPØRGSMÅL – TAK FORDI DU LÆSTE MED . VENLIG HILSEN MARTIN DALGAARD
